Gregory Boyd Songs

Søndag d. 16. november kl. 15.00 i Skive Theater foyer
 
En hel del af klubbens medlemmer har givet udtryk for at sætte pris på at overvære koncerter søndag eftermiddag. Tidspunktet er belejligt, da det ikke tørner sammen med andre fritidssysler.
 
Dagens koncert er således en opfølgning af disse ønsker med
musik, der er velegnet til matinékoncerter.
 
Gregory Boyd stammer fra New Orléans og har dermed på det nærmeste fået jazzen ind med modermælken. Det fornemmer man klart, når han anvender stemmen som et instrument.
Han har en meget varm og autentisk soul-vokal, der lader sig stilsikkert høre, når han ruller sig ud med stilarter som jazz, soul, blues, gospel og et stænk funk.

Jacob Højland er en erfaren pianist, der har befundet sig velanbragt og afstemt i forskellige musikalske konstellationer. Hans spil og Boyds sangkunst klæder hinanden, fordi der finder en gensidig opbakning sted. De nyder hinandens selskab.

Thomas Sejthen boltrer sig på sin bas, som har været
hans trofaste følgesvend gennem mange år – også med afstikkere til Skive Jazzklub, hvor publikum har nydt hans solide, stilsikre og
fingernemme spil. Han falder naturligt ind i trioens samspil.

En eftermiddag med iørefaldende musik.
 
Entré:
Medlemmer 130 kr.
Gæster 150 kr.
Unge under 25 år 50 kr.

Billetsalg ved indgangen eller forhåndsbestilling på Venuemanager
Skive Jazzklub | Jeppe Aakjærsvej 6, 7800 Skive