Snorre Kirk Quintet

Mandag d. 15. september kl. 19.30 i Skive Theater foyer
 
Snorre Kirk har en udsøgt sans for at bringe udenlandske kapaciteter her til landet og dermed også til Skive Jazzklub. Denne gang drejer det sig om tre skrappe musikere, som tidligere med stor succes har gæstet vores klub hver for sig. Under denne koncert får publikum fornøjelsen af at høre dem spille sammen.

Den amerikanske saxofonist Stephen Riley spiller med en rund, silkeblød og sublim tone, der for mange jazzelskere vil give mindelser om Ben Webster. Han er i en rivende udvikling, der placerer ham højt på den store jazzscene.

Giacomo Smith er på sin saxofon en af de mest toneangivende og stilskabende musikere i det engelske jazzmiljø. Han er på et niveau, der medvirker til, at han har spillet sammen med topnavne som Jamie Cullum og Winton Marsalis.
 
Joe Webb mestrer pianospillets mange muligheder og kringelkroge. Denne lyst til at udforske pianoets grænser krydret med uforfalsket spilleglæde bevirker, at han regnes for en kommende etableret musiker af høj standard.
 
Snorre Kirk på trommer og Anders Fjeldsted er meget værdsatte musikere på vore breddegrader. Vi har ofte nydt deres veloplagte og virtuose kunnen og spillelyst.

En aften med international stjernestøv.
 
Entré:
Medlemmer 130 kr.
Gæster 150 kr.
Unge under 25 år 50 kr.

Billetsalg ved indgangen eller forhåndsbestilling på Venuemanager
Skive Jazzklub | Jeppe Aakjærsvej 6, 7800 Skive